🌱 Kvalitetsblomsterløg & knolde – Leveret direkte fra marken til din dør
🌱 Hjælp & Vejledning

Ofte stillede spørgsmål

Få svar på de mest almindelige spørgsmål om vores blomsterløg, levering, vilde frø og plantning.

🌷 Lægning & Sæsoner

Forårsblomstrende løg (som tulipaner, påskeliljer, krokus og perlehyacinter) skal lægges i efteråret, typisk fra september til november, før jorden fryser til. Det giver løgene tid til at etablere stærke rødder hen over vinteren.
Hovedregelen er den klassiske tommelfingerregel: Læg altid løget i en dybde, der svarer til 2 til 3 gange løgets egen højde. Sørg for at vende løgets spids opad og den flade bund (hvor rødderne sidder) nedad.
Nej! Lad de grønne blade sidde, indtil de visner helt af sig selv. Løget har brug for bladene til at samle solenergi og trække næring tilbage til løget, så det kan blomstre igen næste år.
Ja, hvis jorden stadig er meget varm (f.eks. i august/start september), kan løgene risikere at vågne for tidligt op og starte en vækst, som kan tage skade af den kommende frost. Vent til jorden er kølet ordentligt ned i løbet af september og oktober.
Blomsterløg hader at "vådsove", da de kan rådne. Hvis du har tung lerjord, er det en god idé at vende lidt i bunden af læggehullet og drysse et godt lag grus eller groft sand i bunden, før du sætter løget. Det sikrer, at overskydende regnvand dræner væk.
Absolut! Sørg blot for, at krukken har et drænhul i bunden, og at du bruger krukkejorden blandet med lidt sand. Læg gerne løgene lidt tættere sammen i krukker end i jorden for et flot, fyldigt "lag-på-lag" udtryk (også kaldet lasagne-plantning).

🐝 Vilde Frø & Biodiversitet

Skrap jorden fri for det øverste græslag, da vilde blomster bedst trives i næringsfattig, lysåben jord. Bland de små frø med lidt tørt sand, drys jævnt ud, og tryk dem let mod jorden (de skal ikke dækkes dybt). Vand forsigtigt.
Danske hjemmehørende arter er gennem årtusinder tilpasset vores lokale insekter, bier og sommerfugle. De leverer optimal nektar og pollen på de tider af året, hvor havens nyttedyr har mest brug for det.
Mange af vores mest elskede hjemmehørende arter (som f.eks. Slangehoved og Vild Timian) er tilpasset mager, ufrugtig jord. Hvis jorden er for næringsrig (f.eks. almindelig, gødet havemuld), vil kraftigt græs og brændenælder eksplodere i vækst og udkonkurrere de fine, vilde blomster.
Ja, jorden skal holdes let fugtig i spiringstiden (de første 2-3 uger). Men så snart planterne har slået rødder, skal du stoppe med at vande. Vilde, hjemmehørende arter har dybe pælerødder og klarer sig fantastisk selv i tørre somre.
Mange vilde stauder og toårige planter bruger det første år på at etablere et stærkt og dybt rodsystem under jorden. Først på andet år skyder de i vejret med fuld kraft og blomstrer pragtfuldt. Tålmodighed er en dyd i den uperfekte have!

🪱 Jord, Kvas & Dyreliv

Når du vender jorden med en spade, ødelægger du de 2 vigtigste økosystemer, som du har i jorden
  • Det underjordiske netværk af svampemycelium (Mykorrhiza)
  • Regnormenes vigtige gange, som tilfører ilt og struktur.
Ved at lade være med at grave lader du jordens eget økosystem klare arbejdet helt naturligt.
Nej, et kvashegn opbygget af rent træ, grene og staudetoppe tiltrækker ikke rotter, da der ikke er madrester eller skrald i det. Tværtimod tiltrækker det småfugle, pindsvin og insekter, som er med til at skabe en sund naturlig balance.
Langt de fleste grene og staudetoppe er perfekte til kvashegnet. Undtagelse: Invasive arter som Kæmpe-Bjørneklo, Rynket Rose (Rosa rugosa) og Japansk Pileurt bør aldrig bruges, da de kan sprede sig. De skal i stedet bortskaffes via genbrugspladsen i lukkede poser.

📦 Bestilling & Fragt

Vi pakker og afsender ordrer alle hverdage. Normal leveringstid med DAO eller GLS er 1-3 hverdage. Du modterer en tracking-mail, så snart din pakke er på vej.
Fragtprisen starter ved 49,00 DKK til DAO Pakkeshop og 59,00 DKK for GLS Hjemmelevering. Køber du for over 499,00 DKK, giver vi automatisk fri fragt til valgfri pakkeshop!
Du kan betale hurtigt og sikkert med MobilePay, almindelige betalingskort (Dankort, Visa, Mastercard) samt PayPal. Alle betalinger er 256-bit SSL-krypterede.

Fandt du ikke svar på dit spørgsmål?

Vores botaniske kundeservice sidder klar til at hjælpe dig godt i gang med din have.

Skriv en e-mail til os